
Jeg glæder mig i denne tid. Nu falder julesneen ned. Så ved jeg, at julen kommer… Men før julen, så kommer selvfølgelig den traditionsrige miniefterårsferie, som DBSU igen i år inviterer til på synscenter Refsnæs i uge 42. Årets tema er jul, og vi skal i år kaste os over alverdens julerelaterede aktiviteter, sange og lege, så alle nisser i alle aldre kan allerede nu godt begynde at glæde sig til nogle hyggelige dage i godt selskab. På trods af al juleriet bliver der igen i år rigeligt med tid til at pleje gamle venskaber, høre musik, spille UNO og tage en tur i tivoli. Alt er ved det gamle, men julen starter altså allerede i uge 42 i år.
Arrangementet foregår som sædvanligt i uge 42 (skolernes efterårsferien) fra lørdag d. 11 oktober til tirsdag d. 14. på Synscenter Refsnæs. Adressen er Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.
For at deltage på mini skal du være mellem 10 og 17 år og medlem af DBSU.
Tilmeldingsfristen er d. 1. oktober. I skal sende jeres tilmelding ind til tilmelding@dbsu.dk eller ringe til kontoret på tlf. 71710223 mandag eller torsdag fra 10-13.
OBS: Vi har valgt at sætte en begrænsning på deltagerantallet i år, så skynd dig at meld dit barn til, da det er først til mølle. Der vil desuden blive oprettet en venteliste.
Det koster 250 kr. at deltage. Du kan betale via Mobilepay: 29022 eller bankoverførsel 8401-1068222, husk at skrive mini i tekstfeltet.
I skal skrive i tilmeldingen:
I har selvfølgelig også mulighed for selv at køre til synscenter Refsnæs og planlæg gerne at køre nogle stykker sammen. Husk også at I kan få jeres transportudgifter refunderet op til 14 dage efter arrangementet.
Vi afholder et frivilligt online møde for forældre, der er interesserede i arrangementet (og har børn, som kan deltage i arrangementet). Mødet er på zoom d. 19. september kl. 21:00-21:30
Skriv til kontor@dbsu.dk for at få link og passcode.
Vi glæder os til at fejre en tidlig oktober minijuleferie med jer!
Hvis I har spørgsmål, kan I altid skrive til en af arrangørerne på mini@dbsu.dk.
Mange hilsner fra
Ida, Rosa, Anders og Elias